Distribution

VI ER NORDENS FØRENDE FILMDISTRIBUTØR

SF Studios er den førende distributør af film og TV-serier i de nordiske lande. Vi tilbyder rettighedshavere det mest komplette distributionsnetværk på det nordiske marked gennem veletablerede kontakter til biografer i fire lande samt TV og Home Entertainment platforme.

Vores ekspertise består i at finde, markedsføre og distribuere populære kvalitets film- og TV-produktioner med stort potentiale for at få succes i de nordiske lande. Samtidig arbejder vi konstant på at udvide vores horisont, og vores styrke ligger i lokale produktioner, internationale film og underholdning for børn.

DISTRIBUTION AF NORDISKE PRODUKTIONER

Vi har stor erfaring med at finde perler fra uafhængige filmproducenter med stort potentiale for at nå det nordiske publikum.

For at tilgodese markedets efterspørgsel på lokale kvalitetsproduktioner har vi et nært samarbejde og distributionsaftale med nogle af Nordens mest succesrige produktionsselskaber. Det betyder, at vi kan deltage i hele processen, fra finansiering og udvikling helt frem til premieren. Det er en essentiel del af vores strategi.

DET NORDISKE SAMARBEJDE

SF Studios har distributionsaftaler med nogle af de mest succesrige produktionsselskaber i Norden som FLX og Sweetwater i Sverige og Meta Film og Creative Alliance i Danmark. Vi er også deleejer af to norske produktionsselskaber: Filmkameratene AS, som blev dannet af John M. Jacobsen og producenten bag fantastiske film og TV-serier som Kampen om det tunge vand, Troldjægeren, Børning og Børning 2; og Motion Blur som blev dannet i 2013 af blandt andre de internationalt anerkendte instruktører Joachim Rønning, Espen Sandberg og Harald Zwart. Disse aftaler bekræfter yderligere vores rolle som Nordens største og et af Europas mest interessante studio.

 

INTERNATIONALT SALG

SF Studios International Sales markedsfører og sælger spillefilm og TV-produktioner i forskellige formater, genrer og til alle målgrupper på alle medier, både fysiske og digitale, uden for de nordiske lande.

Vi er stærkt repræsenteret på de store internationale film- og TV-markeder og festivaler som EFM, Marché du Film, TIFF, MipCOM, AFM, NNF i Göteborg og NFM i Haugesund. Derudover foretager vi målrettede salgsrejser over hele verden.

INTERNATIONALE FILM

I årenes løb har vi håndplukket mange internationale film fra det uafhængige marked, som har begejstret både publikum og anmelderne. Mange af dem er blevet tildelt prestigefyldte filmpriser.

I 2014 underskrev vi  en aftale med den franske producent og distributør StudioCanal. Firmaets stærke varemærke, spændende udbud og ambitiøse produktionsafdeling er et forbillede for, hvordan vi selv ønsker at arbejde i fremtiden. Vores distributionsaftale betyder, at vi skal distribuere StudioCanals film på det nordiske marked.

I 2015 underskrev vi også en distributionsaftale med det USA-baserede filmstudie STX Entertainment. STX blev grundlagt i 2014 og er et af Hollywoods hotteste filmstudier. De producerer og distribuerer kommercielle, højkvalitetsmaterialer til både biograf og Home Entertainment.

 

GIGANTERNE "THE MAJOR STUDIOS"

Vi har et langvarigt samarbejde med store filmselskaber i USA: 20th Century Fox, Warner Bros og Metro-Goldwyn-Mayer. Vi står for distributionen af 20th Century Fox og Warner Bros til biografer i Danmark, Finland og Norge. Aftalen med MGM omfatter distribution til biografer, Home Entertainment og digitale løsninger i alle fire nordiske lande.

HOME ENTERTAINMENT

SF Studios Home Entertainment handler med nordiske rettigheder for internationale og lokale film- og TV-produktioner. Gennem vores tætte samarbejde med producenter og distributører kan vi i fællesskab opbygge popularitet for de varemærker, vi arbejder med.

Home Entertainment omfatter også Subscription Video on Demand (SVOD), Transactional Video on Demand (TVOD), Electronic Sell-through (EST), DVD og Blu-ray.

Vores Home Entertainment distribution håndteres af et erfarent salgsteam, der har base i Sverige, Norge, Danmark og Finland for at optimere den nordiske distribution.

SÆRLIGT FOKUS PÅ BØRN

SF Studios har længe været et kvalitetsstempel, hvad angår underholdning til børn, som vi både producere og distribuere.

I dag trækker vi på vores gedigne erfaring inden for børneunderholdning for at garantere, at vores produkter når den nye generation af unge nordiske seere. For yderligere at opnå vores mål lancerede vi i februar 2016 SF Kids Play, en ny SVOD-tjeneste (abonnementsbaseret tjeneste) – kun til børn.