SF STUDIOS søger en Marketingpraktikant

Er du i gang med din bachelor- eller kandidatuddannelse, vild med marketing og interesserer dig for film? Så er det her måske praktikpladsen for dig!

SF STUDIOS søger en Marketingpraktikant i min. 5 måneder med start ca. 8. januar 2018.  Vi leder efter en person, der elsker at arbejde med marketing og samtidig har et stort bankende hjerte for film.

Praktikanten vil indgå i en afdeling bestående af fire personer, som arbejder med Marketing og PR og vil arbejde tæt sammen med de marketingansvarlige. Praktikantens overordnede arbejde vil være at øge kendskabet til vores kommende biograffilm fra SF STUDIOS via medier, samarbejdspartnere og biografer.

Opgaverne vil primært bestå i:

Udarbejdelse af det kreative materiale
Eventmarketing – fra idégenerering til udførsel
Deltagelse i promotion-partner møder
Dialog med biograferne i forhold til materiale, nyhedsbrev mm.
Screening af de kommende film
Mindre oversættelsesopgaver

Udbytte af et praktikophold hos SF STUDIOS:

Erfaring med målrettet markedsføring mod forskellige målgrupper
Erfaring med planlægning og aktivering af alle mediegrupper herunder TV, Outdoor, Print og Digitalt
Indsigt i film og distributionsverden

Praktikken er ulønnet og rettet mod studerende, som skal have et praktikophold som en del af deres uddannelse. Arbejdstiden er primært mellem kl. 9.00-16.00, enkelte aftentimer kan forekomme ved afvikling af events og gallapremierer. Vi lægger vægt på at ansøgere er detaljeorienteret, god til at have flere bolde i luften, positive og kan lide at arbejde i et hektisk miljø.

Brugere af Photoshop samt office-pakken på højt niveau vil blive foretrukket. Desuden er det et krav, at ansøgerne har stærke danske og engelske kommunikationsevner i både skrift og tale.

SF Studios distribuerer både biograffilm og digital/fysiske video fra eget selskab og fra Warner Bros. Pictures, MGM og andre udenlandske selskaber. Under praktikforløbet vil man eksempelvis arbejde med Ridley Scots’ All the money in the world, Steven Spielberg’s Ready Player One, Tomb Raider og danske Per Fly’s Dobbeltspil.

Hvis ovenstående har fanget din interesse så send snarest muligt en kort beskrivelse af dig selv samt dit CV til Head of Marketing, Michael Lüth ml@sfstudios.dk. For yderligere spørgsmål er du velkommen til at ringe på direkte nr: 35 27 00 62