Produktion

WE CREATE WORLDS FOR PEOPLE TO RETURN TO

Team presentation

I hundrede år har SF Studios været Nordens førende film- og TV-selskab, der har produceret og distribueret mange af de mest kendte produktioner i nordisk filmhistorie.

Vores ekspertise ligger i at producere og co-producere populære kvalitetsfilm og TV-serier, som taler til et bredt publikum. SF Studios Production fokuserer på det dansk- og svensksproget marked, men ekspanderer for tiden også gennem udvikling af flere internationale film.

SVERIGE

SF Studios begyndte i Sverige i 1919 og har en lang og stolt fortid inden for både film og TV, som blandt andet tæller film af Ingrid Bergman, Greta Garbo og Ingmar Bergman samt TV-produktionerne af Astrid Lindgrens mest kendte værker.

I 2013 blev SF Studios yderligere styrket gennem købet af Tre Vänner, et forfatterdrevet produktionsselskab, som blev dannet i 1995 af manusskriftforfatterne Michael Hjorth, Johan Kindblom og Tomas Tivemark. I de seneste år har SF Studios stået for filmproduktioner som Borg, Britt-Marie var här, Bamse och tjuvstaden, Lasse Majas Detektivbyrå - Det första mysteriet, Snabba Cash-trilogin og En man som heter Ove (en af de mest sete film i Sverige nogensinde), samt TV-serier som Alex, Advokaten, Jägarna og Sagasagor.

DANMARK

SF Studios i Danmark har lavet film og TV siden 2005 og står bag succeser som Pernille Rose Grønkjærs dokumentar The Monestary, Mads Matthiesens debutfilm 10 Timer til Paradis, Nicolo Donatos spillefilm Fuglene over sundet og spillefilmene Marie Krøyer og Stille Hjerte af Guldpalme- og Oscarvinderen Bille August. Senest har vi produceret De Frivillige, Gooseboy, Max Kestners sci-fi drama Qeda og co-produceret Janus Metz’ spillefilm Borg.

I de seneste år har SF Studios produktion i Danmark stået særligt stærkt inden for TV med fire sæsoner af komedieserien Rita, to sæsoner af den banebrydende kriminalserie Norskov og co-produktion af seks sæsoner af Badehotellet, en af de mest populære serier i dansk TV-historie.

NORGE

I 2018 købte SF Studios det norske produktionsselskab Paradox, som er et af de førende produktionsselskaber i Norge grundlagt af Finn Gjerdrum, Stein B. Kvae og Erik Poppe, som står bag de store publikum succeser Kungens Val og Utöya 22 Juli.  

SF Studios er partner med det norske produktionsselskab Filmkameratene, som blev grundlagt af John M. Jacobsen og producerede fantastiske film og TV serier Kampen om tungvattnetTrolljägaren og Børning; og Motion Blur som blev grundlagt i 2013 af blandt andre de internationale anerkendte instruktører Joachim Rønning, Espen Sandberg og Harald Zwart.

INTERNATIONAL PRODUKTION

I dag ekspanderer SF Studios produktionen af engelsksprogede film for at nå et større internationalt publikum. Filmen Horizon Line instrueret af Mikael Marcimain med de internationale skuespillere Allison Williams og Alexander Dreymon i hovedrollerne får premiere til foråret 2020 og flere andre internationale projekter er under udvikling bl.a A man called Ove (US remake) og I am Victor.